Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Snedkernes netværksdag

Drømmer du om at starte egen snedkervirksomhed?

Så kom til snedkernes netværksdag tirsdag d. 3. dec. 2019 kl. 15:30-17:30 i Snedkersektionen, Nørre Voldgade 106, 1356 København.

Kom og hør spændende oplæg med indehaverne af Raaschou Inventarsnedkeri, Dyke & Datter og Malte Gormsen. De tre virksomhedsejere giver tre forskellige og personlige beretninger om, hvordan det er at drive en snedkervirksomhed.

De stiller bl.a. skarpt på, hvordan starter man snedkervirksomhed, hvilke udfordringer og friheder, der ligger i at være selvstændig, og hvordan man som snedkermester skalerer man sin virksomhed fra én til 20 ansatte?

De tre virksomhedsejere fortæller om deres succeshistorier, de svære vælg og om rejsen hen mod at levere snedkerinventar til verdenskendte Michelin-restauranter.

Det er gratis at deltage i netværksdagen. Der bliver servereret sandwich og drikkevarer, og der vil mulighed for at sparre med Dansk Byggeris jurister og konsulenter, etablerede snedkervirksomheder og andre nyopstartede snedkere.

Vinderne af fotokonkurrencen #snedkermade offentliggøres
Netværksdagen bliver indledt med offentliggørelse af de tre vindere af fotokonkurrencen #snedkermade.

Fotokonkurrencen, der kører på Instagram til og med den 2. december, giver alle danskere mulighed for at vise deres fascination af snedkerlavet håndværk med fotos og #snedkermade. En dommerkomité udvælger en første-, anden- og tredjeplads, som får deres billeder udstillet på dagen. Vinderne af konkurrencen får desuden overrakt deres præmier på dagen.

Foreløbigt program: 

15:30: Velkomst v. Frederik Waizt Søborg, Snedkersektionen i Dansk Byggeri

15:35: Kåring af de tre vinderfotos af #snedkermade

15:45: Oplæg v. Mads Raaschou, Raaschou Inventarsnedkeri A/S

16:05: Oplæg v. Line Hvidbjerg, Dyke & Datter

16:25: Oplæg v. Malte Gormsen, Malte Gormsen

16:45: Sandwich, networking og rådgivning af Dansk Byggeris konsulenter

17:30: Afslutning

Tilmelding:
Send en mail til Mette Keinicke på meh@danskbyggeri.dk senest den 28. november.

Download invitation

Mød oplægsholderne 

Mads Raaschou blev udlært som møbel- og maskinsnedker i 1997 hos Leif Littau. Allerede i 2002 valgte Mads Raaschou at blive selvstændig. Den første virksomhed voksede hurtigt til 14 medarbejdere, og i 2007 overtog han bygninger samt yderligere 14 ansatte fra et gammelt snedkeri i Rødovre. Virksomheden er vokset gennem årene, og ud over vores snedkerværksted, har ejer Mads Raaschou også Raaschou Byg A/S, der bl.a. leverer alt inden for snedker-, tømrer-, murer- eller entreprisearbejde. 

Læs mere om Raaschou Inventarsnedkeri

Line Hvidbjerg er uddannet billedkunstner med kurser som både tømrer og møbelsnedker. Line er indehaver af enkeltmandsvirksomheden Dyke og Datter. Hendes helt store speciale er at tegne og bygge indbyggede møbelløsninger til sine kunder. For Line er det vigtigt at funktionalitet, æstetik og godt håndværk går op i en højere enhed. Derfor bygger hun størstedelen af sit håndværk ON site. 

Læs mere om Dyke og Datter

Malte Gormsen startede i lære hos Snedkermester Niels Roth Andersen. Efter sin læretid besluttede Malte Gormsen at starte sin egen virksomhed. Efter få år voksede virksomheden fra at være et lille værksted til også at rumme en tegnestue med egen arkitekt, en projektplanlæggere og designere og udviklingspersonale. I dag har Malte Gormsen eksisteret i 20 år, og kundegrundlaget er primært store erhvervskunder.

Læs mere om Malte Gormsen