Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

En af Danmarks mest eftertragtede gelændersnedkere

Det er ikke svært at forstå, at Annette Storm Daley, møbel- og gelændersnedker samt indehaver af Storm Møbler, er en af de mest eftertragtede møbelsnedkere i Danmark. Hun har nemlig det helt rigtige øje for detaljen.

Annette Storm Daley har ud over 34 års erfaring som møbel- og gelændersnedker, drevet virksomhed Storm Møbler i 21 år. Hun er derfor en sand mester i snedkerhåndværket, og én ting er sikkert: Gelænderarbejde er en af virksomhedens helt store varemærker. 

– Før jeg specialiserede mig i gelænder havde jeg ikke tænk på, hvor forskellige gelændere kan være. Nu når jeg går ind i en gammel ejendom, kan jeg ikke lade vær med at kigge på detaljerne og fascineres over, hvor forskellige og unikke gelændere kan være, siger Annette.

Præcision helt ud gennem fingerspidserne
Gelænderet i en trappeopgang er ofte en del af rummets udsmykning. Den rette træsort og overfladebehandling er derfor vigtig for at tilpasse og fuldende looket. For Annette er det vigtigt at tage højde for rummets stil og tidsperiode, for det gælder om at bibeholde det unikke præg og det visuelle udtryk i gamle bygninger. Derfor er der intet, der er overladt til tilfældighederne.

Ud over at finde den rigtige stil kræver det nøje opmåling og tildannelse at lykkes med flot gelænder. Annette udfører det grove arbejde på værkstedet, hvorefter hun finpudser og justerer de enkelte stykker på stedet. Hendes arbejde bærer tydelige spor af præcision og grundige snedkerfærdigheder, som også er afgørende for, at hun opnå et flot gelænder, hvor alle detaljerne passer sammen.

– Snedkerarbejde er et præcisionsarbejde og kræver tålmodighed, siger Annette. Og der er ingen tvivl om, at det er hendes grundige arbejde med materialerne og sans for detaljen, der gør hende til en af de mest eftertragtede gelændersnedkere i Danmark. 

Et gammelt håndværk med stolte traditioner
Snedkerfaget er et gammelt håndværk med mange stolte traditioner – også for Annette.  Annette viser sine gelænderskabeloner frem. Skabelonerne er gået i arv gennem flere generationer, hvilket vidner om et gammelt håndværk, der ikke går af mode. Arbejdet bunder altså i et traditionelt håndværk, og bygger på ældgamle teknikker.



Et nyt gelænder i en trappeopgang må tage højde for rummets stil og tidsperiode for at bevar det visuelle udtryk i gamle bygninger.


Snedkerarbejde kræver præcisionsarbejde og tålmodighed, fortæller Annette, der arbejde grundigt med både materialer og værktøjer for at opnå et helt unikt gelænder.


Der er mange små detaljer, der skal passe sammen. Derfor kræver det nøje opmåling og tildannelse at lykkes med flot gelænder.
 

Læs flere artikler fra Snedkersektionen