Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Kom til åbent arrangement i Københavns Snedkerlaug

Til Snedkerlaugets åbne arrangement skal vi høre om vinduets historie, have råd og vejledning om hvilke vinduer, der egner sig bedst til hvilke formål, hvornår vinduer skal restaureres og udskiftes.

Københavns Snedkerlaug inviterer til åbent arrangement - en inspirerende og faglig aften i selskab med Søren Vadstrup fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for arkitekter. Arrangementet foregår den 20. januar 2020 kl. 18:30 til 20:00 i Laugets lokaler, Godthåbsvej 6, Baghuset, 3 sal, 2000 Frederiksberg.

Søren Vadstrup vil fortælle os om bevaring, om vinduets historie og give os en faglig vejledning om hvilke vinduer man bruger hvor – og hvornår, hvornår vi skal restaurere vinduerne – og hvornår de skal udskiftes og til hvad. 

Så tag din mester, din medstuderende, din lærling eller din kollega med – og oplev en faglig og konkret aften, der vil give dig/jer inspiration og viden.

Arrangementet er gratis, og vi byder naturligvis på forfriskninger. Tilmeld dig senest 16. januar 2020 ved at sende en til vibeke@snedkerlauget.dk. 

Til arrangementet får du også muligheden for at tale med andre snedkere og høre mere om Snedkerlaugets nye medlemskab ”ven af lauget”, der er tilbud til lærlinge og svende.