Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Kvinder strømmer til træfagene

En undersøgelse af Dansk Byggeri viser, at der de seneste fem år er flere og flere kvinder, der har fået øjnene op for uddannelser som snedker og tømrer.

Før i tiden var det kun malerfaget, der trak, når kvinder søgte ind i bygge- og anlægsbranchen. Nu viser en undersøgelse fra Dansk Byggeri, at uddannelser som bl.a. snedker, tømrer og elektriker er blevet langt mere attraktiv blandt de kvindelige studerende. 

I 2002 var kun otte procent af kvinderne på erhvervsskolernes bygge- og anlægsuddannelser i gang med en uddannelse som snedker, og kun fire procent af kvinderne tog tømreruddannelsen. De tal er stegt markant de seneste år. I 2017 var 14 procent af kvinderne på erhvervsskolernes bygge- og anlægsuddannelser i gang med snedkeruddannelsen, mens syv procent tog tømreruddannelsen. Derudover var hver tiende kvinde ved at uddannede sig som elektriker.

– Vi ved ikke, hvad det præcist er, der har fået en større andel af kvinderne til at vende blikket mod tømrer-, snedker- og elektrikeruddannelserne. Men det glæder mig, at kvinderne vælger bredere end tidligere, siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.

Endnu flere kvinder i bygge- og anlægsbranchen
Dansk Byggeri venter, at der vil komme til at mangle 17.000 med en byggefaglig uddannelse i 2028. Flest elektrikere, men skarpt forfulgt af tømrere og med snedkere på tredjepladsen.

Samlet set er der stadig alt for få kvinder i bygge- og anlægsbranchen. De sidste 20 år har kvinderne udgjort mellem ni og ti procent af arbejdsstyrken. Derfor har Dansk Byggeri sat et mål om at fordoble andelen af kvinder, så hver femte ansat i bygge- og anlægsvirksomhederne er en kvinde i 2028.
 

Læs flere artikler fra Snedkersektionen